I marts var syv gymnasielærer fra Dronninglund-, Brønderslev- og Frederikshavns Gymnasium på didaktisk kursus sammen med AAU. Formålet med kurset var, at få trænet og konkretiseret anvendelsen af bæredygtighed og verdensmålene i undervisningen på gymnasiet.

Alle underviserne fortalte efterfølgende, at de var meget tilfredse med kurset, og de glæder sig nu til, at de over de kommende 4-6 uger, skal arbejde med en virksomhedsnær problemstilling sammen med deres dygtige elever.

Gymnasieeleverne skal nu sættes ind i problemstillingen på klassen og herefter skal de først på virksomhedsbesøg og derefter arbejde aktiv med at komme med løsningsforslag på problemstillingen ved at anvende verdensmål som rammesætning for deres løsninger. Til slut skal de fremlægge deres resultater for virksomheden og AAU.

Det didaktiske kursus var startskuddet til den sidste fase af testperioden af Youths Go Green.

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet er du velkommen til at kontakte projektleder Carsten Sørensen – carsten.soerensen@aalborg.dk